Forældrefri kant

Færre mennesker i svømmehallen giver et bedre undervisningsmiljø – derfor vil vi gerne have at forældre, søskende og andre ikke opholder sig i svømmehallen under undervisningen.

Grundene er mange, eksempelvis disse:
  • En tættere relation mellem børn og undervisere.
  • Børnene vil have lettere ved at fokusere på underviserne og svømmekammeraterne.
  • Det giver mere ro i hallen generelt.
  • Børnene får mulighed for at fortælle, og tale med jer om hvad de har lavet til svømning.
Hvad kan man lave i stedet:

Vi ved at flere forældre bruger tiden til andre ting, igen eksempler:

  • Læse avis/bog
  • Slappe af i forhallen / cafeterie
  • Købe ind
  • Løbe en tur
  • Lufte hund

I er naturligvis stadig velkomne til at følge jeres børn igennem omklædningsrummene hvis de har brug for dette, eller gå med ind hvis I har spørgsmål til underviseren.

Periodevis vil vi rigtig gerne invitere jer med ind i svømmehallen, hvor I kan se jeres børn svømme – vi vil med glæde vise jer hvad vi laver med dem.

Vi melder på forhånd ud, når der er åbent for forældre.

Seneste nyheder

Kommende events